Behandling med Aries

Under første konsultation sikres at problematikken er kompatibel med ESWT. Alt efter behandlerens vurdering kan der benyttes fx. ultralydsscanning i forbindelse med diagnosticeringen. Aries har i den forbindelse de fordele, at den tydelige og derfor meget effektfulde bio-feedback, den fleksible penetrationsdybde, og energikanalens moderat fokuserede og derved mere vævsbeskyttende design, gør at Aries er mere sikker og præcis at arbejde med, og at ultralydsscanning ikke er så nødvendig, som ved maskiner med andre typer af fokus på markedet.

 

Patienten informeres og samtykker naturligvis omkring behandlingen, og vi opfordrer til at skriftligt patient informationsmateriale udleveres som standard for at undgå gensidige misforståelser omkring forventninger til behandlingen. Hent patient informationsmateriale her.

Til de fleste skadestyper forventes behandlingsrespons allerede efter 1 gang, og der behandles normalt 3-5 gange, alt efter erfaring, valg af behandlingsstrategi fra behandlerens side m.m.

 

Selve behandlingen er af kort varighed. Det tager normalt 5-15 minutter, at give de ca. 1500-4000 chokbølger, som er nødvendige, alt afhængig af skadestypen.
Når chokbølgerne leveres til vævet, sker det ved en markant slaglyd, og følelsen i vævet er intens ,men ikke over smertetolerancegrænsen, og der er ikke behov for smertestillende medikamenter under behandlingen. Smertetolerancen øges helt naturligt gradvist under behandlingen, hvilket resulterer i at de fleste har en umiddelbar følelse af lethed og mindre smerte, når de går fra klinikken.

 

Der er i sjældne tilfælde en lidt diffus ømhed i området i optil ca 1 døgn efter behandlingen. Hvis patienten foretrækker det kan der evt benyttes almindelige håndkøbs medikamenter herfor. Anti-inflammatoriske præparater og kuldebehandling anbefales ikke, da det nedsætter behandlingseffekten.

 

Normalt anbefales 24-48 timers aflastning efter en behandling.
Til sene og ligamentskader behandles normalt 1 gang pr uge.
Til muskulære problematikker behandles normalt 1-2 gange pr uge, og her kan der behandles optil 10-12 gange ialt, alt efter skadestype, i så fald der er effekt efter 2-3 gange.

 

Behandlingsstrategi:
Mht behandlingsparametre for chokbølgeterapi, så tales der om en tilgang til de såkaldte standard/klassiske indikationer (achillessene, fascia plantaris, jumbers knee, tennis albue, calcificationer i skulderen, bursitter m.m), og en mere ny terapiform med chokbølge STT (Soft Tissue Terapy)el. TPST (Trigger Point Shockwave therapy) , og i forhold til disse er behandlingstrategi og anbefalet dosis forskellig.

 

Om standard Indikationerne:

-behandles normalt direkte lokalt i den ønskede region. Der behandles i forbindelse med inflammeret, degenereret og dysfunktionelt væv.
Anbefalingerne, der gives på de forskellige maskiner kan kun være vejlende, da de benyttes forskelligt alt efter behandler filosofi.

 

Her er et konkret bud på anbefalingen fra en tysk ortopæd, med mange års ortopædisk ESWT erfaring, Dr. Bachmann, på behandling af standard indikationerne uden at kombinere med STT/TPST. Den pågældende behandler nu selv med AR2/Aries, og benytter med success en kombination af standard og STT/TPST gerne mens hun laver MET udspændning for at øge effekten. Hun benytter som flere andre behandlere en behandlingsstrategi, der omfatter en relativt lavere behandlingsintensitet (=styrke /penetrationsdybde) i kombination med et relativt højt antal chokbølger, hvor andre behandlere benytter kombinationen høj intensitet/lavere antal chokbølger.

 

Skulder/klassisk indikation
-Rotator cuff problematikker med el uden calcificationer
-Acromioclaviculær artrit/inflammation

 

3 lokale behandlinger, 1 uges mellerum.
Energi niveau/penetrationsdybde 6-9
4000 chokbølger pr behandling

 

Albue/klassisk indikation
Ekstensor/fleksor

 

3 lokale behandlinger, 1 uges mellemrum.
Energi niveau/penetrationsdybde 4-7
4000 chokbølger pr behandling

 

Plantar Fasciitis
-Med eller uden hælspore. Seneinsertionsområdet behandles.

 

1-3 behandlinger
Energi niveau 4-9
4000 chokbølger pr behandling

 

Der vil gå 6-8 uger før du endeligt vil have behandllingsresultaterne, da de metaboliske processer, der initieres under behandlingen tager tid.

Der kan overvejes supplerende behandlinger, hvis det er nødvendigt efter 3-4 ugers pause.

Om Soft Tissue Therapy/ Trigger Point Shockwave Therapy

STT/TPST er behandling af myofascielle dysfunktioner i forbindelse med myoskeletale problematikker, fibro myalgi og bløddelsrheumatisme. Behandlingsområderne er primært nakke, ryg (bl.a. pseudoradikulære smerter), skulder, albue, hofte, knæ og fod.

 

Det nye aspekt chokbølgebehandling kan tilføre TP terapi som smertebehandling er, at der ved denne metode fremkommer en hurtig, non-invasiv, langvarig positiv påvirkning af de patologisk overbelastede receptorer, grundet den overdosis af mekanisk stress, der leveres til vævet.

En metode til at udføre STT/TPST kan se ud som følger:

1. Der ‘diagnosticeres’ -‘scannes’ efter referende TP med Aries lydhovedet -startende i overfladen af området og derefter dybere.

2.Der reguleres i intensitet udfra biofeedback, der når det refererende symptom er noteret i intensitet og udbredning, ikke behøver at være højere end 3-4 på en analog smerteskala. Så behandles der indtil, der er en dæmpning af symptomudbredning ofte ml 250-500 til 1000 chokbølger – alt efter, hvor markant et TP, der er fat i. Afsluttes gerne med ca 1500 chokbølger fordelt over regionen.

3 Der behandles umiddelbart i forlængelse af ‘diagnosticering’. Behandlingen foregår gerne i kombination med MET-udspænding for at øge effekten.

 

Endnu et eksempel kan være Mb Duputren, der kræver en højere dosis for at opnå respons i det afficerede væv. Her benyttes optil 10000 SW.

Den klassiske approach benyttes nu af mange i kombination med STT/TPSTaf de primære triggerpoints el akupunktur punkter relaterede til symptomområdet.

Vær at vide er, at lyden rejser forskelligt gennem individuelt væv alt afhængigt af vævsmodstand. Alle producenter af chockbølgeudstyr laver målinger af chokbølgen i vand, for at indikere et sammenligningsgrundlag ml maskinerne/teknologierne. Grundet dette (muskelmasse, fedtprocent, bindevævskonsistens m.m.) kan de helt konkrete behandlingsguides kun være vejledende, og brugen af biofeedbacken fra patienten, der er så tydelig i Aries, er et absolut konkret og brugbart redskab i diagnosticering og behandling af det afficerede væv.
[divider]

Jeg har meget positive erfaringer med brugen af Aries og ser frem til at benytte udstyret til at optimere spillernes fysiske præstationer under U/21 EM slutrunden i Danmark til sommer.



Fysioterapeut Nicolai Jørgensen

DBU U21 Landshold

Vi har særdeles gode erfaringer med Aries, som vi benytter til behandling af en lang række problematikker. Aries er et effektivt redskab til optimering af den fysiske performance i Det Danske Forsvar i ind- og udland. Efter min erfaring er Aries, uden sammenligning, det mest brugervenlige og effektive produkt indenfor chokbølgeterapi.

Ledende fysioterapeut Kenneth Hilt

Det Danske Forsvar

Vi er glade for at benytte denne nye behandlingsform på vore dansere. Behandlingen kan blive meget specifik og effekten meget målbar. Vi har haft glæde af at anvende Aries til især tendinopati, shinsplints, hælsporer samt dyb muskelømhed". Aries kan benyttes til en meget bred variation af indikationer og hjælper vores dansere til at kunne præsterer på topniveau dag efter dag.

Fysioterapeuterne

Kongelige Danske Ballet